Kvadratedderkop

Kvadratedderkoppen er en stor edderkop. Den er almindelig overalt i Danmark, men den foretrækker tørre lokaliteter, fx heder og marker. Den træffes også ofte i lysninger i skovene, hvor den har bygget sit hjulspind mellem småbuske og træer i ca. 80 cm højde.
Kendetegn
Kvadratedderkoppen kendes på sin størrelse og på de fire hvide pletter på overkroppen. Kropsfarven kan variere i gule, røde brune, grønne og sorte nuancer.
Føde
Kvadratedderkoppen er et rovdyr. Den fanger flyvende og springende insekter og smådyr i sit store hjulspind.