Almindelige rovedderkop

Kendetegn: Den almindelige rovedderkop eller rovedderkoppen bliver omkring 15 mm lange eksklusivt benene (oftest hunner når denne længde), hvorimod hannerne kun bliver omkring 12-13 mm lange). Arten er brunlig i farve med en farverig stribe direkte ned mellem cephalothorax og abdomen. Kroppen er aflang og benene er ligeledes lange med det fjerde par som det længste. De forreste ben-par er fremadrettede, mens de to bagerste par enten begge er bagudrettede eller det næst sidste par stikker 90 grader ud fra kroppen i hvileposition. Hunnerne bærer desuden rundt med æggesækken i chelicererne.